Prostitution

Pigerne i les maison Closes

Mange af Toulouse-Lautrecs værker skildrer prostituerede i deres liv på bordellet, et meget radikalt motiv i hans samtid. 

Bordellet var ellers en fast bestanddel af de fleste mænds hverdag. Her gjorde ugifte mænd sig erfaringer inden ægteskabet, og ægtemænd kunne finde afveksling fra deres koner. Borgerlige kvinder forventedes at opføre sig ærbart og dydigt, og generelt mente man, at mænd havde en langt større seksualdrift end kvinder, og derfor måtte de have et sted, hvor de kunne få tilfredsstillet deres lyster.  

Men selvom bordellerne blev betragtet som en nødvendig institution, syntes man, at prostitution var moralsk forkasteligt og forsøgte så vidt muligt at gemme det af vejen. Fra 1836 havde man et sædelighedspoliti, som holdt opsyn med bordellerne. Pigerne skulle lade sig registrere og gå til jævnlige lægetjek, så udbredelsen af kønssygdomme kunne mindskes. Der var også regler om, at skodderne i bordellerne altid skulle være lukkede, og bordellerne omtaltes simpelthen som ’les maisons closes’ – de lukkede huse.

Ovenfor ses et billede, som Lautrec malede i 1894: "Salonen i Rue du Moulin". De letpåklædte piger venter på deres kunder i en stor salon indrettet med bløde sofaer og varme farver, som skal skabe en intim atmosfære. 

Bordeller fandtes i alle prisklasser. De finere steder var værelserne indrettet i forskellige stilarter – mange var eksotisk inspirerede, og man kunne fx besøge det arabiske, japanske eller indiske værelse. Nogle steder havde man også vildere effekter – senge der kunne vippe, så man kunne forestille sig, at man sejlede på havet og torturkamre for dem med mere hardcore lyster.

De prostituerede var især piger fra arbejderklassen, som var tvunget ind i miljøet for at overleve. De blev styret med hård hånd af bordellets ejer, som ofte selv havde arbejdet sig op inden for bordelverdenen.
Livet på bordellet var monotont. Pigerne sov længe og tilbragte eftermiddagen med lette aktiviteter som samtale, sang, klaverspil, håndarbejde og læsning. Efter tidlig aftensmad lagde de makeup, satte hår og gjorde sig klar til at modtage kunder. 

Pigerne var underlagt streng disciplin, havde faste spisetider, skulle holde sig rene og pæne og delte desuden soveværelser, da bordellerne ofte var meget tæt beboede. På den måde opstod der ofte meget tætte, under tiden lesbiske forhold.

Toulouse-Lautrec havde et særligt forhold til bordellerne og en fortrolighed med pigerne, som gav ham adgang til at tegne dem i meget intime situationer.

Hans portrætter af de prostituerede giver et usminket og troværdigt billede af deres hverdag. Man ser dem aldrig i egentlig udøvelse af deres arbejde, men ofte før eller efter akten. 

Pigerne er simpelthen fremstillet som mennesker; der er hverken idyllisering eller fordømmelse.

Et album med portrætter fra bordellet kaldte han Elles – det er fransk for et feminint ’de’. Albummet vakte forargelse, ikke mindst fordi Lautrec med titlen syntes at sætte lighedstegn mellem de prostituerede og alle andre kvinder (også borgerskabets!).

 

Hvad synes I om billederne? Hvilket indtryk synes I, de giver af livet på bordellerne?