Mange af Toulouse-Lautrecs værker skildrer prostituerede i
deres liv på bordellet, et meget radikalt motiv i hans samtid.
Bordellet var ellers en fast bestanddel af de fleste mænds hverdag.
Her gjorde ugifte mænd sig erfaringer inden ægteskabet, og ægtemænd kunne
finde afveksling fra deres koner. Borgerlige kvinder forventedes at opføre sig
ærbart og dydigt, og generelt mente man, at mænd havde en langt større
seksualdrift end kvinder, og derfor måtte de have et sted, hvor de kunne få
tilfredsstillet deres lyster.
Men selvom bordellerne blev betragtet som en nødvendig
institution, syntes man, at prostitution var moralsk forkasteligt og forsøgte
så vidt muligt at gemme det af vejen. Fra 1836 havde man et sædelighedspoliti,
som holdt opsyn med bordellerne. Pigerne skulle lade sig registrere og gå til
jævnlige lægetjek, så udbredelsen af kønssygdomme kunne mindskes. Der var også regler
om, at skodderne i bordellerne altid skulle være lukkede, og bordellerne
omtaltes simpelthen som ’les maisons closes’ – de lukkede huse.
Ovenfor ses et billede, som Lautrec malede i 1894: "Salonen i Rue
du Moulin". De letpåklædte piger venter på deres kunder i en stor salon
indrettet med bløde sofaer og varme farver, som skal skabe en intim atmosfære.
Bordeller fandtes i alle prisklasser. De finere steder var værelserne indrettet i forskellige stilarter – mange var eksotisk inspirerede,
og man
kunne fx besøge det arabiske, japanske eller indiske værelse. Nogle
steder havde man også vildere effekter – senge der kunne vippe, så man
kunne
forestille sig, at man sejlede på havet og torturkamre for dem med mere
hardcore lyster.
De prostituerede var især piger fra arbejderklassen, som var
tvunget ind i miljøet for at overleve. De blev styret med hård hånd af
bordellets ejer, som ofte selv havde arbejdet sig op inden for bordelverdenen.
Livet på bordellet var monotont. Pigerne sov længe og tilbragte eftermiddagen med lette aktiviteter som samtale, sang, klaverspil, håndarbejde og læsning. Efter tidlig aftensmad lagde de makeup, satte hår og gjorde sig klar til at modtage kunder.
Livet på bordellet var monotont. Pigerne sov længe og tilbragte eftermiddagen med lette aktiviteter som samtale, sang, klaverspil, håndarbejde og læsning. Efter tidlig aftensmad lagde de makeup, satte hår og gjorde sig klar til at modtage kunder.
Pigerne var underlagt streng disciplin, havde faste
spisetider, skulle holde sig rene og pæne og delte desuden soveværelser, da
bordellerne ofte var meget tæt beboede. På den måde opstod der ofte meget tætte,
under tiden lesbiske forhold.
Toulouse-Lautrec havde et særligt forhold til bordellerne og en fortrolighed med pigerne, som gav ham adgang til at tegne dem i meget intime situationer.
Hans portrætter af de prostituerede giver et usminket og
troværdigt billede af deres hverdag. Man ser dem aldrig i egentlig udøvelse af
deres arbejde, men ofte før eller efter akten.
Pigerne er simpelthen fremstillet som mennesker; der er hverken idyllisering eller fordømmelse.
Et album med portrætter fra bordellet kaldte han Elles – det
er fransk for et feminint ’de’. Albummet vakte forargelse, ikke mindst fordi
Lautrec med titlen syntes at sætte lighedstegn mellem de prostituerede og alle
andre kvinder (også borgerskabets!).
Hvad synes I om billederne? Hvilket indtryk synes I, de giver
af livet på bordellerne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar