Det nye boheme- og avantg
ardistiske miljø i Montmartre kom også til udtryk i caféerne. Her smeltede de næsten sammen med kabareterne ved også at huse café-koncerter om aftenen og så ellers fungere som normale caféer om dagen. Caféerne skød op overalt støttet af entusiastiske mæcener, og der gik næsten sport i at have én for enhver smag. Der fandtes både caféer for bygningsarbejdere, tjenestepiger, matroner, forretningsmænd og for ukendte kunstnere og forfattere, der prøvede at gøre karriere. Alligevel var de fleste caféer et sted, hvor alle samfundslag og forskellige typer kunne komme. De sociale klasser blev blandet i caféerne, og det var et sted, hvor man kunne mingle frit med hinanden. Det havde også noget at gøre med, at caféerne på Montmartre var placeret et sted, hvor unge forfattere, kunstnere og arbejderklassen levede side om side, og dermed blev caféerne en fælles stemme for den almindelige borger. Performerne til cafékoncerterne (dog oftest på kabareterne) parodierede andre livsstile ved brug af humor og satire og demonstrerede derved, at de havde indsigt i livet i de forskellige klasser. De gjorde de sociale klassers realiteter til absurditeter og skabte dermed en stemning, hvor folk kunne grine af sig selv, men også af andre uden fordomme.
ardistiske miljø i Montmartre kom også til udtryk i caféerne. Her smeltede de næsten sammen med kabareterne ved også at huse café-koncerter om aftenen og så ellers fungere som normale caféer om dagen. Caféerne skød op overalt støttet af entusiastiske mæcener, og der gik næsten sport i at have én for enhver smag. Der fandtes både caféer for bygningsarbejdere, tjenestepiger, matroner, forretningsmænd og for ukendte kunstnere og forfattere, der prøvede at gøre karriere. Alligevel var de fleste caféer et sted, hvor alle samfundslag og forskellige typer kunne komme. De sociale klasser blev blandet i caféerne, og det var et sted, hvor man kunne mingle frit med hinanden. Det havde også noget at gøre med, at caféerne på Montmartre var placeret et sted, hvor unge forfattere, kunstnere og arbejderklassen levede side om side, og dermed blev caféerne en fælles stemme for den almindelige borger. Performerne til cafékoncerterne (dog oftest på kabareterne) parodierede andre livsstile ved brug af humor og satire og demonstrerede derved, at de havde indsigt i livet i de forskellige klasser. De gjorde de sociale klassers realiteter til absurditeter og skabte dermed en stemning, hvor folk kunne grine af sig selv, men også af andre uden fordomme.
Caféerne havde for det meste åbent hele dagen og i de første aftentimer, hvor mange mødtes for at tage en drink, inden man tog hjem efter arbejde. Her kunne man blandt andet få øl og vin - og te og kaffe til damerne. Der kunne eksempelvis serveres pomfritter, som blev spist med hænderne til aftensmad eller andre lette aftenmåltider.
Mange caféer blev mødesteder for kunstnere som for eksempel Café Guerbois, som blev besøgt af Manet, Zola, Degas og Monet. Caféen serverede kun for mænd, som så mange andre steder på den tid og blev senere husket som et vigtigt mødested for de impressionistiske malere. Caféerne blev også et yndet motiv i malerkunsten. En café som Rat Mort (den døde rotte) blev for eksempel afbilledet af Toulouse-Lautrec, Manet og Degas. Nedenfor ses to eksempler på det franske caféliv afbilledet i malerkunsten:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar