lørdag den 31. december 2011

Absinth

For den videnskabelige metodes skyld har vi investeret i en
lille flaske Pernod absinth - det er stadig den oprindelige
opskrift, men med et mindre indhold malurt.
Desuden ses sukkerknalder og absinthske, som også er
efter parisisk fin de siècle design.
Bohemernes foretrukne drik

Drikken absinth blev fremstillet ved at lade forskellige smagfulde urter som anis, giftig malurt og fennikel trække i alkohol, og resultatet var en stærk spiritus på omkring 72 procent, der smagte lakridsagtigt.

Absinthen blev oprindeligt fremstillet som medicin af lægen Pierre Ordinaire, der opfandt den i 1790. Da han døde, begyndte hans husholderske at fremstille drikken og sælge den til sin ivrige omgangskreds. En af hendes kunder var Louis Pernod, der købte opskriften af hende, forfinede den og begyndte at masseproducere absinthen.
Sukkeret lægges på skeen, og isvand hældes
langsomt over.
Drikken blev meget populær, især blandt dem der ikke havde så mange penge mellem hænderne, da den var både billig og stærk.

I 1880'erne drak man absinth ved at bruge en særlig hullet ske, som man lagde hugget sukker på, så man kunne lade iskoldt vand dryppe langsomt over sukkeret, til det var opløst og bagefter røre i drikken.

Kunstnere mente, at de fandt inspiration gennem absinthen, og man talte om den 'grønne fe', som man kunne møde, når man drak.

Berømte absinth-drikkere:
Toulouse-Lautrec, Manet, Degas, Maupassant, Verlaine og Baudelaire.

Albert Maignan
La muse verte
1895

Når den klare absinth spædes op med vand,
forvandler den sig og får et mælket udseende.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar