Place du Tertre, ca. 1890 |
Fra omkring 1880 under den periode, der senere er blevet kaldt La Belle Époque, var et område i Paris under forandring.
Montmartre det 18. arrondissement eller distrikt placeret på en stor, stejl bakke fra hvis top, man kunne kigge ud over hele Paris, blev hjemsted for avantgardister af alle slags, der bosatte sig der for at arbejde og for at leve.
Området var et fristed for eksperimenterende kunstnere, forfattere og performere, der søgte væk fra det fordømmende borgerskab og dannede et fællesskab og et tilflugtsted på 'La Butte'. Lautrec boede der fra 1884 og hans omgangskreds talte mange af tidens kulturpersoner som f.eks. Degas og Oscar Wilde foruden et utal af scenens aktører.
Jules Grün illustration til Guide de l'étranger a Montmartre |
I nattelivet kunne de ellers ildesete minoriteter som f.eks. de homoseksuelle frit færdes og fornøjes uden forstyrrelse, og for mange var Montmartre ikke så meget et geografisk område som en måske ikke umiddelbart definerbar tilstand.
Steder som Moulin Rouge og Le Chat Noir pirkede til fantasien og udforskede det bizarre og forbudte gennem forestillinger, der ledte de besøgende ind i en verden af humoristisk lyrik, munter musik, vovet dans med høje benspjæt og den ene fascinerende, mystiske kvinde efter den anden.
På dette billede, der er en forsideillustration til en guidebog om Montmartre, kan man måske også fornemme den særlige stemning, der herskede. Kvinden står sensuelt svajende på en scene, hendes næsten blottede bryst skudt frem, men med et venligt, faktisk uskyldigt ansigtsudtryk. Hun er meget yndig. I baggrunden ses det nattemørke Montmartre med sine to festlige vindmøller: Moulin Rouge og Moulin de Galette. Hele billedet som symbol på det sted og den stemning, der var Montmartre, indbyder til et besøg, en dans, en oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar