Miljøet omkring Montmartre blev et sted, hvor man kunne lege med iscenesættelse og identitet. Dette kom til udtryk i mange tvetydige iscenesættelser, som for eksempel kvinder der førte sig frem med en maskulin udstråling og i mandeklæder, men især også en afsøgning og leg med køns- og seksualitetsgrænserne. Der gik mange rygter om Montmartres berømte performeres seksualitet. For eksempel sagde man, at den kvindelig klovn Cha-U-Kao var lesbisk. Ligeledes knyttedes der rygter om lesbiske affærer til Jane Avril og La Goulue, og især May Milton blev berygtet for at være i et åbenlyst lesbisk forhold med den irske sanger May Belfort. Kunstscenen blev netop et sted, hvor man kunne rykke ved de gængse normer og dermed artikulere nye grænser indenfor identitet, køn og seksualitet.
Toulouse-Lautrec har især afbilledet kvinder i intime situationer med andre kvinder. Han synes dog kun at interessere sig for kvindelige homoseksuelle og afbillede faktisk slet ikke mænd i seksuelle situationer. Det kan have noget at gøre med den gængse holdning selv hos de kunstneriske sjæle i Montmartre. Hvor den kvindelige homoseksualitet nu blev anset som noget nyt, spændende og grænsesøgende, der hørte til den dekadente subkultur, ansås mænds homoseksualitet stadig som en trussel mod nationens virilitet og var derfor sjældent et emne, der blev taget op.
Noget, der var unikt ved de Toulouse-Lautrec værker, der afbilleder kvinder i intime situationer med hinanden, er, at de ikke synes at moralisere. Nedenfor ses nogle eksempler på Toulouse-Lautrecs billeder. Er du enig i, at billederne ikke moraliserer? Hvilket indtryk kan billederne siges at give af homoseksualitet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar