Miljøet omkring Montmartre blev et sted, hvor folk frit kunne udforske grænser og eksperimentere med køn, identitet og seksualitet. Denne leg med grænser blev både udforsket til hverdag, men også til større begivenheder som maskeballer på Moulin Rouge, hvor man klædte sig ud og blev en anden. Toulouse Lautrec legede også med denne iscenesættelse. For eksempel havde han klædt sig ud som messedreng til Moulin Rouges ”mystiske bal” i 1891 og med fjerboa og hat til transvestitballet året efter. Han iscenesatte også sig selv i sin kunst - både i karikerede selvportrætter og i fotografier. Ved denne iscenesættelse opløste han sin egen identitets grænser og fremførte sig i stedet som en kulturel omskiftelig karakter. Identitet blev altså både noget, der opløstes, men også noget, der åbnede nye muligheder for leg med identitet.
Her i indlægget er nogle eksempler på Toulouse-Lautrecs selviscenesættende billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar